Visuel struktur kan hjælpe børn med ADHD, autisme og andre opmærksomhedsforstyrrelser til at få mere ro, mindre angst og større selvstændighed.
Af Betina Carstens, CEO af ShowMyDay
Når et barn har en opmærksomhedsforstyrrelse - eksempelvis autisme eller ADHD - kan det være svært for barnet at skabe rytme, overblik og struktur i hverdagen.
Manglende struktur skaber usikkerhed, hvilket igen skaber et større behov for, at pædagoger, lærere og forældre hjælper barnet med opgaver, aktiviteter og gøremål.
Det er i sig selv ikke nødvendigvis et problem. I hvert fald på den korte bane. Men på den lange bane betyder det, at barnet bliver mere afhængigt af andres hjælp til at kunne få hverdagen til at fungere.
Visuelle dagsstrukturer er derimod et redskab, som både hjælper barnet på den korte og den lange bane. Barnet får nemlig tryghed i, at det ved, hvad det skal og hvornår. Samtidig får det en følelse af selvstændighed og mestring.
Der findes to måder at bruge visuel struktur på: Fysisk og digitalt.
I dette indlæg får du tips til begge dele.
Fysiske, visuelle dagsstrukturer: Nemt at komme i gang med
Når vi arbejder med visuel struktur med fysiske medier, vil du ofte skulle have gang i lamineringsmaskinen og håndelaget.
Du skal have lavet:
Et uge- eller dagsskema, hvor der er plads til at sætte laminerede kort på
Laminerede kort med piktogrammer over barnets (mest almindelige) aktiviteter - eksempelvis skoleopgaver, fritidsaktiviteter, pauseaktiviteter, personlig hygiejne og andre gøremål
Et arbejdssystem, hvor du eksempelvis har en kasse til piktogrammerne og en kasse til afsluttede opgaver, som barnet kan lægge piktogrammerne i, når opgaven er udført
Hvordan du konkret bruger systemet, afhænger af barnet.
Nogle børn med særlige behov trives bedst med at få én opgave ad gangen. Andre har behov for at have et overblik over, hvad det skal efter den næste opgave. Atter andre har brug for at se sammenhængen i løbet af dagen.
Der findes desuden børn, som har gavn af konkreter. Det vil sige, at den visuelle afbildning af en aktivitet ikke er nok. De har brug for at få for eksempel klipsemaskinen eller saksen i hånden for at forstå sammenhængen mellem den og aktiviteten.
Fordele ved fysisk, visuel struktur:
Du kan hurtigt komme i gang med at gøre dagen og aktiviteterne overskueligt med barnet, hvis du har papir, piktogrammer og en lamineringsmaskine.
Investeringen er din tid: Til at lave et system, producere elementerne og sætte barnet ind i det.
Ulemper ved fysisk, visuel struktur:
Piktogrammer og fysiske skemaer er svære at flytte rundt på. Derfor er det svært for barnet at “tage strukturen med sig”.
Piktogrammer kan forsvinde, blive ødelagt eller slidte. Derfor er der et vis vedligehold ved systemet.
Fysisk, visuel struktur er meget synligt for kammeraterne og omgivelserne. Derfor kan det være med til at give barnet følelsen af at være anderledes.
Digital, visuel dagsstruktur: Gør barnet mere mobilt
I dag findes der en række digitale systemer, som kan skabe den samme dagsstruktur for børnene. Blandt andet ShowMyDay, som jeg står bag.
Ligesom med den fysiske visuelle struktur skal der laves skabeloner til aktiviteter med piktogrammer og billeder.
Derefter skal aktiviteterne sættes ind i dagsstrukturen for det enkelte barn, som kan følge aktiviteterne på sin telefon eller tablet.
Fordele ved digital, visuel struktur:
Dagsstrukturen følger barnet. Det betyder, at fagfolk og forældre kan have hver deres indgang til skemaet, som så kan bruges både i skolen/på institutionen og i fritiden.
Du kan oprette skabeloner, som kan genbruges, og piktogrammer bliver ikke væk, ødelagt eller slidt.
Du kan lettere tilføje valgmuligheder i aktiviteterne. Det hjælper barnet til større selvstændighed, når det eksempelvis kan vælge mellem at høre musik på værelset eller lege i haven i en pause.
Barnets hjælpemiddel er usynligt. Det giver en følelse af at være mere “normal”, når ens redskab er en app på telefonen eller tabletten.
Ulemper ved digital, visuel struktur:
Der er en økonomisk investering i et system for at komme i gang. Flere og flere kommuner giver digitale løsninger som ShowMyDay som hjælpemiddel til personer med behov. Du kan læse om, hvordan du ansøger om ShowMyDay som hjælpemiddel her: Sådan ansøger du om ShowMyDay som hjælpemiddel hos kommunen
Der er også en tidsmæssig investering i at komme i gang. Lærere, pædagoger og forældre skal lære systemet at kende, så de kan sætte dagsstrukturen op. Når man først har gjort det én gang, er det dog let at genbruge strukturen og aktiviteter, så vedligeholdet af systemet er minimalt.
Skal du gå i gang fysisk eller digitalt?
Det kan være en idé at begynde med et fysisk system, hvis du vil teste metoden af, før du eventuelt går over til et digitalt system.
Der kan også være andre grunde til at vælge et fysisk system til virtuel struktur. Eksempelvis hvis barnet ikke har meget sprog eller har brug for konkreter i sin kommunikation.
Jeg er jo ret farvet af at have set, hvor stor en forskel ShowMyDay har gjort for mange forskellige målgrupper.
Alligevel tør jeg godt vove påstanden, at når du først er kommet i gang med at skabe visuel struktur via et hjælpemiddel som ShowMyDay, så vil du opdage, at det er langt nemmere at have med at gøre som fagperson/forælder samtidig med, at det er mere trygt for barnet.
Få en gratis demo, eller se erfaringerne med ShowMyDay
Er du blevet nysgerrig på, hvordan digital, visuel struktur kan hjælpe de børn, du har at gøre med?
Så er her to muligheder til dig for at dykke længere ned i det:
Se, hvordan andre bruger ShowMyDay her, hvor vi har samlet erfaringer fra forvaltninger, fagfolk, forældre og brugerne selv.
Få en gratis demo af ShowMyDay. Du finder en ledig tid i min kalender, som passer dig, og booker en tid. Så ringer jeg dig op til et videomøde via Teams på det aftalte tidspunkt og viser dig, hvordan systemet virker.
Uanset hvad, så håber jeg, at du overvejer at bruge visuel struktur, hvis du arbejder med børn og unge med særlige behov.
Om Betina Carstens
Betina Carstens er founder og CEO i ShowMyDay.
Med årtiers erfaring som socialpædagog og leder på institutioner for børn med autisme i bagagen satte hun sig i 2011 for at lave et digitalt værktøj til dagsstruktur.
Behovet udsprang af, at hendes egen søn fik behov for at få hjælp til struktur i hverdagen, og de fysiske tavler og skemaer passede ikke til hans behov.
Appen blev udviklet i samarbejde med fagfolk og brugere med udgangspunkt i TEACCH og Kat-kassen, der begge er systemer udviklet til børn med autisme.
I dag bliver ShowMyDay dog brugt af folk i alle aldre og med meget forskellige udfordringer. Den yngste bruger er fire år, den ældste 60.
Fælles for dem er, at de får hverdagen til at fungere med hjælp fra deres kalender i lommen.