.png){kind=logo}
Af Mia Alfred Andersen
Når man skal hjælpe børn og unge med angsthåndtering, har Mia fra MentalStyrke.nu erfaret at det ofte er virksomt at arbejde kognitivt. Mia giver her en indsigt i den kognitive metode og nogle af de kognitive mekanismer, som hun taler med børn og unge om.
Det kognitive isbjerg
Uanset hvor jeg kommer, bliver mennesker glade for at blive præsenteret for Det Kognitive Isbjerg, som symboliserer at vores adfærd, som er synlig for andre, ligger oppe over vandoverfladen imens alt det, der styrer vores adfærd ligger nedenunder. På den måde kan vi ved at være bevidste om vores tanker, følelser og krop/sanseapperat, blive langt bedre i stand til at regulere vores adfærd. En sidegevinst ved at kende sit eget “kognitive isbjerg” er at vi også bliver bedre til at forstå andre. Vi bliver så at sige bedre til at mentalisere, hvilket blandt andet er evnen til at se sig selv udefra og andre indefra.
Træning af vores mentaliseringsevne
Vi mennesker er til forskel fra dyrene udstyret med den del af hjernen der hedder det præfrontale cortex. Det præfrontale cortex gør, at vi kan træne mentalisering.
Med vores mentaliseringsevne kan vi således træne forståelsen af egen og andres adfærd -vi kan se bagom eller rettere nedenunder vandoverfladen og forestille os hvilke tanker og følelser, der udløser adfærden.
Alle mennesker mentaliserer, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. For det meste foregår vores mentalisering helt automatisk uden, at vi er bevidste om det – eksempelvis når interaktionen med den anden glider let, og vi har det rart og godt med hinanden. Man kan også kalde det en form for “menneskelig rytmesans” hvor samspillet foregår intuitivt.
Når vi derimod møder situationer, hvor der sker misforståelser eller konflikter, kan vi få brug for en mere kontrolleret mentalisering, som betyder at vi ved at overveje og reflektere over egne og den andens mentale tilstande i situationen, bedre kan håndtere og opnå forståelse og enighed.
Når vi mentaliserer kan vi så at sige forstå misforståelser, og ved at kunne sætte os i hinandens sted, har vi “sind på sinde”: Både ens eget sind og den andens sind. Når vi kan mentalisere kan vi både tænke og føle klart i pressede situationer, hvilket giver os nogle gode forudsætninger for problemløsning. Så der er god grund til at vi alle som de hypersociale flokpattedyr vi er, træner vores mentaliseringsevne, så vi kan bygge nogle stærke relationer og styre vores følelser så ikke de kaprer os.
Fagindlægget er denne gang skrevet af Mia som har mentalstyrke.nu. Mia er Socialrådgiver og Kognitiv Mentor og har arbejdet med kognitive arbejdsmetoder i de sidste 20 år. Hun hjælper børn og unge med angsthåndtering og tilbyder familiebehandling og mentorforløb hos kommunerne.
Du finder Mia og MentalStyrke på Børnebasen ved at klikke her