Om os

Bag om Børnebasen

Founders historie

Mit hjerte har altid brændt for at hjælpe børn. Det har været en gennemgående rød tråd i min karriere, som blev tændt for mange år siden under de mange rejser, hvor jeg besøgte børnehjem og andre projekter, der hjalp børn, der var enormt belastede.

Jeg arbejdede som socialrådgiver inden for børne- og familieområdet i 8 år, hvor jeg hjalp børn og unge i alderen 0-23 år med vidt forskellige problemstillinger. Jeg tog imod underretninger, lavede evalueringer og udarbejdede dokumentation, jeg varetog akutte sager, udarbejdede børnefaglige undersøgelser og igangsatte foranstaltninger som f.eks. anbringelser, m.v.

Undervejs i arbejdet blev det tydeligt, at arbejdet krævede en enorm viden om mange typer af problemstillinger, kompleks lovgivning og udbuddet af de mange forskellige sociale tilbud, der findes. Men på trods af, at jeg var landet i en virkelig god afdeling med dygtige kollegaer og seje ledere, manglede jeg stærke, digitale værktøjer til at effektivisere mine arbejdsgange, så jeg bedre og hurtigere kunne hjælpe de børn, jeg havde med at gøre. I et arbejde, hvor der er vanvittigt travlt, og det samtidig handler om at hjælpe sårbare børn, var det en enorm frustration, at jeg spildte alt for meget tid på at lede efter information.

Ideen

Det var især når det kom til at finde et socialt tilbud, hvor jeg savnede en platform hvor alle typer af sociale tilbud var samlet. Hver gang jeg havde brug for at ansætte en privat virksomhed til at løse en opgave, havde jeg intet overblik eller et sted at søge. Ofte endte det med, at jeg ansatte de samme virksomheder til opgaverne, eller at jeg lige fik et navn af en kollega. Andre gange fandt jeg lidt tilfældigt en brochure i rodeskuffen, eller jeg var nødt til at anvende kostbar tid på at søge på nettet, da ingen havde et bud på et sted.

Det var ikke kun de private virksomheder, som jeg savnede et overblik over, men også de frivillige aktiviteter udbudt af foreninger og organisationer. Ofte anede jeg ikke, om der var en forening i lokalområdet, som netop havde et gymnastikhold for børn med ADHD, som Rasmus på 7 år ville have stor gavn af. Eller om der faktisk var en netværksgruppe for familier med flygtningebaggrund, som den familie, jeg hjalp, ville få utrolig meget glæde ud af.

 

I løbet af mine 8 år som rådgiver blev denne problematik mere og mere tydelig. Jeg arbejdede i perioden i tre forskellige kommuner, og billedet var det samme. Jeg manglede en platform, som byggede bro mellem det private, det frivillige og den kommunale verden, og som samlede alle typer af sociale tilbud, som jeg havde brug for, når jeg effektivt og på bedste vis skulle hjælp et barn ud af mistrivsel.

Privat kommer jeg af en familie med iværksættergejst, hvor man ikke lader stå til. Mit hjerte brændte for, at jeg bedre kunne hjælpe de børn, jeg havde med at gøre – så jeg måtte gøre noget. Idéen om Børnebasen tog langsomt form, og jeg var klar til tage en pause fra min karriere som socialrådgiver og kaste mig ud i at skabe Børnebasen.

“Jeg ønsker, at alle børn og unge får den bedste hjælp,

så deres opvækst er glad og tryg!”

Katrine Falkenberg – Socialrådgiver og founder 

Børnebasens ejere 

Fra venstre:

Kristian Falkenberg

Katrine Falkenberg

Kasper Holst Hansen

Anders Bach Larsen

Teamet

Katrine Falkenberg
CEO og Founder
Pernille Vestberg
Salgskonsulent
Johanne Müller Vistisen
Studentermedhjælper – udvikler

Job og praktik hos Børnebasen

Stillinger bliver løbende slået op på Børnebasen. Er du studerende og har brug for en praktikplads inden for f.eks. softwareudvikling eller journalistik, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Poppelhaven 10
3500 Værløse

y

Katrine Falkenberg: 42 57 07 44

Pernille Vestberg: 42 44 32 16

v

mail@boernebasen.dk

Send os en besked

Skriv en besked via nedenstående kontaktformular, og vi kontakter dig hurtigst muligt.